Interview med Morten Munk

Foråret er en tid der varsler forandring. Forandring har der også været rigeligt af i Ukraine, siden revolutionen på Majdan og systemskiftet i 2014, der resulterede i Yanukovichs afgang og flugt til Rusland, mens Petro Poroshenko blev landets nye præsident. Men der er stadig plads til forbedringer, og måske derfor, er metaforen om foråret ikke helt skudt ved siden af. På vej mod noget bedre, men ikke helt der endnu.

Med det formål at få et bud på Ukraines tilstand, her lidt over 4 år efter revolution, havde undertegnede chancen for at tage en snak med Morten Munk – Ukraines Konsul i Aarhus og CEO hos Mafcon.

Når samtalen så falder på Ukraine, er det netop det med at være på vej, nærmere at man nu endelig har muligheden for at gå en ny vej, der fylder. For første gang i landets historie, efter Sovjetunionens sammenbrud, er der nu opnået et flertal for, at gå i en ny retning. Hvor denne vej så ender er ikke let at spå om, men én ting er sikkert – den nye vej leder endelig ud af Ruslands skygge. Det der, ifølge Morten Munk, muliggør dette, bunder i at der nu er likviditet til at søge en anden vej, hjulpet af internationale spillere som eksempelvis IMF, EIB og EBRD – den største enkeltstående låneudbyder til Ukraine. Med denne likvide hjælp er det nu muligt, for regeringen i Kiev, at føre deres intentioner ud i livet, i kontrast til den Orange Revolution i 2004, der efterfølgende strandede bl.a. på grund af pengemangel, derudover en rivalisering mellem præsidenten og premierministeren. Dette er dog ikke længere tilfældet, efter Præsident Poroshenko har fået styr på magtfordelingen.

Derudover fremhæver Morten Munk også, hvordan Donbass’ rolle, som økonomisk og industrielt centrum, er blevet taget op til revurdering. Regeringen er sluppet af med en masse subsidier dertil, mens man har fundet ud af, at regionens rolle ikke har været så økonomisk altdominerende, som han havde troet tidligere. Man har altså nu en stat, der fungerer ud fra mere ‘normale’ principper, hvor en enkelt region ikke bliver favoriseret på bekostning af andre.

En af Ukraines største udfordringer er stadig kampen imod korruptionen. Her er der allerede sket meget, eksempelvis er nyt politi blevet trænet helt fra bunden, for at afløse det gamle. Men der er stadig udfordringer. Ifølge Morten Munk kræver det en holdningsændring i samfundet blandt ukrainerne, at komme problemet til livs. Den enkelte ukrainer, siger han, er nødt til at tage afstand fra det tidligere system, og hvordan dette fungerede. En af de største udfordringer, nævner han her, er at få aflivet kontantøkonomien og gå over til bankoverførsler. Men der er også, nævner han, sket en professionalisering i kampen mod korruption, blandt andet takket være IMF & EIB, der i den forbindelse, stiller høje krav og standarder for deres videre involvering finansielt.

Udfordringerne med hensyn til korruption har utvivlsomt ikke hjulpet med investeringsklimaet i Ukraine, men her fremhæver Morten Munk, hvordan der er sket en mærkbar forbedring, ikke mindst takket være en attitudeændring. Førhen var investeringer i landet oftest drevet af velviljen fra politisk side, bundet op på et ønske om, at opnå politisk opmærksomhed. I dag står det anderledes til, og de relevante myndigheder vil forsøge at hjælpe og samarbejde om investeringer, mens der nu også er oprettet forskellige organisationer med dette formål, hvilket medfører at det hele nu ikke længere er afhængigt af enkeltpersoner. Eller, som det blev formuleret med et glimt i øjet, er din investering i landet nu ikke bundet op på, om den lokale borgmester falder om i morgen.

I forlængelse af snakken om investeringsklimaet, blev der også lejlighed til at snakke om mulighederne for virksomheder, der overvejer at engagere sig i Ukraine. Her blev der fra Morten Munks side lagt vægt på, hvordan mulighederne lige nu er store. En relativt højt uddannet befolkning, kombineret med en devaluering af landets valuta, plus de i forvejen lave lønomkostninger gør, at det aldrig bliver billigere at gøre forretning i landet, end det er nu. Dette gælder både low-cost production, men også hvis man ønsker at koble sig på væksten i landet. Som tidligere nævnt, er der nu kommet likvide midler til, hvilket sammen med en stigende middelklasse, er med til at skabe en forbrugerdrevet vækst.

Fremtiden begynder altså at se lys ud. Nu er det bare op til Præsident Poroshenko og regeringen at vise befolkningen, at landets nye kurs er værd at følge.

©2018 by MAFCON ApS. All Rights Reserved           

Log in with your credentials

Forgot your details?

Read previous post:
På studietur til Ukraine

Ret skal være ret, det var nok ikke størstedelen af de studerende fra Aarhus Maskinmesterskole, der da de begyndte deres...

Close