Kampen mod korruption

Kendere af Ukraine vil højst sandsynligt være enige i, at kampen imod korruption er en af landets største udfordringer. Dette vidner en rundspørge fra februar 2018 om, der blev udført af Det Amerikanske Handelskammer i Ukraine. Her svarede 36% af respondenterne, at korruptionsniveauet er faldet over det seneste år. Tallet her kan illustrere flere ting: Både, at der nu faktisk er folk, der gør forretning i Ukraine, der mener at opgøret med korruptionen i landet går den rigtige vej, men det beviser også, at der stadig skal leveres et stykke arbejde, før at dette bliver en holdning, der deles af endnu flere.

Det med at der stadig er noget at arbejde med på korruptionsfronten, det bliver understreget af hvordan virksomhedsejerne svarede på spørgsmålet, om korruption er et udbredt fænomen i Ukraine. Her svarede 96%, at de var enige i udsagnet.

Disse tal er selvsagt ikke den sjoveste læsning, men det er i den forbindelse vigtigt at have for øje, hvordan korruptionen i Ukraine nu faktisk er noget man taler om, rapporterer om og aktivt arbejder imod. Korruption er ikke blevet værre i Ukraine, efter revolutionen på Majdan, den er derimod nu blevet et vigtigt tema, der bliver efterforsket og afsløret. Her er der flere faktorer der spiller ind. Blandt andet er den holdningsændring, der er ved at slå rod i ukrainerne vigtig. Civilsamfundet er nødt til at tage afstand fra det gamle system for, for alvor at vinde kampen mod korruptionen i landet.

Et andet eksempel der er vigtigt at fremhæve i denne sammenhæng, det er skabelsen af NABU (National Anti-corruption Bureau of Ukraine). NABU’s rolle består i at efterforske og løse korruptionssager der er begået af embedsmænd, der håndhæver funktioner i staten. Oprettelsen af NABU var et af de vigtigste krav fra EU, for at gennemføre en liberalisering af visasituationen. Noget ukrainerne nu nyder godt af, da de kan rejse frit i EU, uden visa.

Selvom NABU kun har eksisteret i lidt over 2 år, så har den allerede bevist, at den kan levere resultater. 173 anklager er allerede blevet bragt for retten, mens der fortsat efterforskes i næsten 500 sager. Listen over de anklagede spænder bredt, og inkluderer bl.a politiofficerer, dommere og medlemmer af landets parlament – Radaen. Eksemplerne på NABU’s succes er mange – det tog under en måned for dem, at finde frem til unikt, radiologisk udstyr – tiltænkt diagnosticering og behandling af kræftsyge børn – der i 2012 blev købt til overpris på statskassens regning. Derudover afventer den tidligere chef for skatteadministration – Roman Nasirov – nu sin retssag, efter at være anklaget for magtmisbrug, der var skyld i et tab på over 58 millioner euro på statsbudgettet.

Organisation har dog ikke oplevet en helt problemfri første tid, hvilket lovforslaget om at fjerne NABU’s chef – Artem Sytnyk – fra vinteren sidste år påviser. Den fik dog aldrig lov til at komme igennem til Radaen, takket være hjælp fra civilsamfundet, antikorruptionsaktivister og vestlige partnere.

Olena Halushka fra anti-korruptionscentret i Ukraine indrammede sagen – og egentlig selve kampen mod korruption i landet – meget rammende ved at sige:”Det ser ud til, at denne kamp er vundet, men det er helt sikkert ikke slutningen”.

©2018 by MAFCON ApS. All Rights Reserved           

Log in with your credentials

Forgot your details?

Read previous post:
Om DCFTA, Ukraine og EU

Da Ukraines tidligere præsident Viktor Yanukovich i 2013, valgte at trække sig fra den nu berømte associeringsaftale med EU, og...

Close