Ukraine: Grund til optimisme

Tit og ofte fremstilles Ukraine i danske medier i et negativt lys pga. konflikten i Donbass, men disse skræmmebilleder fortæller ikke det hele – langt fra faktisk! Tal fra regeringen i Kiev peger på økonomisk fremgang, mens vurderingen er den samme fra både eksperter og internationale organisationer. Eksempelvis spår Verdensbanken en stødt stigning for landets BNP. Meget symbolsk går varestrømmen nu også mod vest i stedet for øst, og sektorer som IT, detail & lavkostprodruktionen kan udnytte de nye muligheder. Især IT-sektorens udvikling I Lviv, og andre dele af landet, bliver interessante at følge – sektoren tiltrækker mange af landets veluddannede unge, da disse jobs er blandt de bedst betalte i landet, og denne sektor repræsenterer om nogen landets positive økonomiske fremgang. Eksempelvis købte Snapchat et startup – Looksery – fra Odessa til 150 millioner dollars.

Disse sektorer står som de mest lysende eksempler på den økonomsike fremgang.

Et vigtigt pejlemærke for denne udvikling er frihandelsaftalen (DCFTA) med EU, som var startskuddet til revolutionen på Majdan, og dermed systemskiftet. Premierminister Grojsman kunne i midt-februar meddele, at Ukraines eksport til Europa var steget med 21% i år 2017 – en god indikator på hvordan varestrømmen som nævnt nu er vendt mod vest.

Fremgangen hviler på det, at Præsident Poroshenko igennem reformer, har fået sikret et positivt cash flow og tilføring af likviditet til landet, bla. igennem samarbejde med internationale spillere som EU og IMF.

Selvom han ikke er svimlende populær i befolkningen, anses han stadig som det sikreste kort at spille, og hans resultater især inden for tilføring af likviditet i ‘bytte’ for reformer, taler sit eget tydelige sprog.

Regeringen har sat skub i en bred vifte af reformer, og flere vigtige tiltag er allerede gennemførte – heriblandt udskiftningen af en stor del af landets politistyrke, og træningen af et helt nyt korps, for at komme korruptionen og bestikkelse til livs. Derudover er der sat 40 milliarder Hryvnia (1,5 milliarder dollars) af til at reparere, udbygge og styrke landets vejnet og infrastruktur. Regeringen er også i gang med at privatisere cirka 3000 virksomheder og forretninger, hvilket var et af IMF’s krav for deres fortsatte engagement, men også en attraktiv måde for landet at tiltrække mere FDI, og dermed yderligere styrke økonomien.

Det er velkendt, at Ukraines politistyrker og toldvæsen har kæmpet med korruption. Derfor udskiftede regeringen officielt i 2015 det gamle politi – Militsia – med det nye Nationale Politi. Netop af den årsag bliver et interessant fænomen at holde øje med, hvordan reformationen af told og politistyrken kan være med til at bringe landets ‘sorte’ økonomi frem i lyset, og af den vej styrke økonomien, plus at vise til landets internationale partnere, at udviklingen i Ukraine nu endelig er på rette spor.

Igennem den næste tid vil der her på bloggen kunne findes diverse indlæg om flere forskellige emner, deriblandt vil vi ‘kickstarte’ året med interviews fra forskellige relevante personer, og få deres syn på udsigterne for året 2018. Blandt andre vil vi tale med Ukraines Ambassadør i Danmark og Ukrainsk Konsul i Aarhus og CEO hos Mafcon Morten Munk.

©2018 by MAFCON ApS. All Rights Reserved           

Log in with your credentials

Forgot your details?

Read previous post:
Mafcon præsenterer ny temablog om Ukraine

  For de fleste danskere er korruption og krig nok de emner, som man oftest forbinder med Ukraine. Billederne fra...

Close