På studietur til Ukraine

Ret skal være ret, det var nok ikke størstedelen af de studerende fra Aarhus Maskinmesterskole, der da de begyndte deres studier, havde regnet med at skulle til lige præcist Ukraine på deres studietur. Men sådan endte det nu engang, og det er nok heller ikke noget de fortryder efter mødet med Ukraine, Kiev og landets vestlige dels største metropol – Lviv.

For de studerende var det deres første besøg i Ukraine , og det blev til et meget positivt bekendskab. Gode restauranter med god mad, en fantastisk smuk bymidte, og især vigtigt for den typiske studerende – meget overkommelige priser.

Udover mødet med Lvivs gastronomiske scene, var der også mere skolerelaterede ting og sager på tapetet. De lokale danske virksomheder med base i og omkring Lviv blev eksempelvis besøgt, mens de også blev introduceret til den lokale virksomhedskultur. Virksomhederne var endda så heldige, at de studerende havde medbragt dem smagsprøver på en af Danmarks mest kendte eksportvarer – øl.

Der blev derudover også tid til at besøge atomkraftværket i byen Rivne, hvor de studerende fik lov til blandt andet, at lege lidt med kraftværkets simulator. Derudover var der også plads til en lille snak, med kraftværkets egen youtube-kanal omkring besøget.

Da talen faldt på studieturen til Ukraine sammen med Adjunkt på AAMS – Aarhus Maskinmesterskole – Niels Henriksen, var det da også det positive der fyldte klart mest, her små 4 uger efter hjemkomsten til Danmark. Mange af de studerende, som der også blev lejlighed til at snakke med et par af, var ganske positive omkring turen, til trods for at det ikke var kendskabet til landet der fyldte mest inden afrejsen. Kampene i øst var ifølge dem ikke noget man mærkede noget til, livet og dagligdagen går jo videre, som Niels Henriksen noterede.

Der blev som nævnt tid til at besøge flere forskellige lokale virksomheder. Her blev de studerende mødt af specialister og ledere, der på fint og forståeligt engelsk var glade for at byde dem velkomne. Niveauet hos de forskellige specialister – ingeniører, maskinmestre mm., var ifølge Niels Henriksen også højt, og fuldt ud på samme plan som hos deres danske kollegaer.

Alt i alt en positiv tur, både fagligt, men også socialt. Faktisk så positivt, at planlægningen af næste studietur til Ukraine i efteråret, allerede er på tegnebrættet.

©2023 by MAFCON ApS. All Rights Reserved           

Log in with your credentials

Forgot your details?

Read previous post:
Øget mediefokus på ingeniørmanglen

Den akutte mangel på ingeniører kan ikke løses ved at øge opdaget på de naturvidenskabelige uddannelser. Det budskab har flere...

Close